Handelsbetingelser

Gældende fra 1. oktober 2026. Betingelserne gælder for alle køb på småplakater.dk.

1. Virksomhedsoplysninger

  • Små Plakater v/ Richard Skovby
  • Svanlevvej 99, Kolt, 8361 Hasselager
  • CVR: 27284744
  • E-mail: info@smaaplakater.dk
  • Telefon: +45 6179 6170

2. Produkterne

Alle fotografier er taget af mig, og alle print fremstilles af mig på en professionel printer fra Canon på papirer fra Hahnemühle og Canson. Hvis det ønskes, kan jeg montere printene i passepartout, som jeg fremstiller på en professionel passepartoutskærer.

Jeg sælger to produktlinjer:

  • Åben serie: Print uden oplagsbegrænsning. Signeret på forsiden, hvis det er muligt, eller på bagsiden.
  • Begrænset oplag: Maksimalt 30 eksemplarer pr. motiv på tværs af alle størrelser. Hvert print er signeret og nummereret og leveres med ægthedsbevis. Når oplaget er udsolgt, trykkes motivet ikke igen i denne udgave.

Indramning udføres af en professionel indrammer, hvis det er valgt ved købet.

3. Priser

Alle priser er i danske kroner inkl. 25 % moms. Fragt og eventuelle tillæg fremgår tydeligt, inden du godkender købet.

4. Aftalens indgåelse

Aftalen er bindende, når du har gennemført betalingen og modtaget en ordrebekræftelse på e-mail. Tjek venligst ordrebekræftelsen og kontakt mig med det samme, hvis noget er forkert.

5. Betaling

Du kan betale med Visa, Mastercard, Google Pay og Apple Pay. Betalingen håndteres af Stripe, og jeg ser eller gemmer ikke dine kortoplysninger. Beløbet trækkes når du gennemfører købet.

6. Produktion og levering

Print fremstilles efter bestilling. Forventet leveringstid er 2-5 hverdage for print uden ramme og 1-2 uger for indrammede print. Du får besked, hvis leveringen forsinkes.

Print sendes fladt eller i rør og forsvarligt emballeret med GLS. Fragtprisen beregnes i forbindelse med betaling i webshoppen. Jeg leverer til Danmark. Afhentning efter aftale i Hasselager er muligt.

7. Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret. Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Ved køb af flere varer i én ordre, der leveres hver for sig, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.

Du skal give mig besked, inden fristen udløber, fx på e-mail til info@smaaplakater.dk eller med fortrydelsesformularen nedenfor. Du behøver ikke begrunde din beslutning.

Du skal sende varen retur senest 14 dage efter, at du har givet besked. Du betaler selv returfragten. Varen skal sendes forsvarligt emballeret, helst i den originale emballage. Ved returnering skal varen sendes til Små plakater v/ Richard Skovby, Svanlevvej 99, Kolt, 8361 Hasselager.

Jeg tilbagebetaler købsprisen og de oprindelige leveringsomkostninger senest 14 dage efter, at jeg har modtaget din besked. Jeg kan dog vente med tilbagebetalingen, til jeg har modtaget varen retur. Tilbagebetalingen sker med samme betalingsmiddel, som du brugte.

Du hæfter for en eventuel værdiforringelse, hvis du har håndteret varen mere, end det er nødvendigt for at fastslå dens art og egenskaber – fx fingeraftryk på printfladen, bøjede hjørner eller et print, der er monteret i egen ramme.

8. Reklamationsret

Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Det betyder, at du kan få en fejl rettet, få en ny vare, få et afslag i prisen eller få pengene tilbage, afhængigt af situationen. Reklamationsretten dækker fejl, der var til stede ved leveringen, ikke almindeligt slid eller skader fra fx direkte sollys eller fugt.

Du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden 2 måneder, anses det altid for rettidigt. Skriv til info@smaaplakater.dk, gerne med billeder af skaden.

Transportskader: Kontrollér pakken ved modtagelsen. Er emballagen eller printet beskadiget, så tag billeder og kontakt mig hurtigst muligt, så sender jeg et nyt print.

9. Ophavsret

Jeg har ophavsretten til alle fotografier. Købet giver ret til at hænge printet op og videresælge det fysiske eksemplar, men ikke til at kopiere, genoptrykke eller bruge motivet kommercielt.

10. Personoplysninger

Se privatlivspolitikken for, hvordan jeg behandler dine oplysninger.

11. Klagemuligheder

Har du en klage, så kontakt mig først på info@smaaplakater.dk – så finder vi som regel en løsning. Lykkes det ikke, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via naevneneshus.dk. Er du bosat i et andet EU-land, kan du kontakte Forbruger Europa via forbrugereuropa.dk.

Standardfortrydelsesformular

(Udfyld og returnér kun formularen, hvis du vil fortryde købet.)

Til: Små plakater v/ Richard Skovby, Svanlevvej 99, Kolt, 8361 Hasselager, info@smaaplakater.dk

Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

  • Bestilt den / modtaget den:
  • Ordrenummer:
  • Forbrugerens navn:
  • Forbrugerens adresse:
  • Forbrugerens underskrift (kun hvis formularen sendes på papir):
  • Dato: